Opsamling fra Møde 6 afholdt 2. december 2020

 

Borgersamlingens 6. og sidste møde blev afholdt den 2. december 2020. Endnu engang stillede COVID-19 krav til mødet, som foregik både digitalt og fysik med god afstand, portionsanretninger, sprit og mundbind. 

Borgersamlingens medlemmer blev på det sidste møde sat i arbejde, da de skulle færdiggøre den endelige formulering af deres anbefalinger.

Fordelt i 8 forskellige gruppelokaler og forbundet med et digitalt set-up, kunne medlemmerne arbejde fokuseret på en anbefaling og samtidig interagere på tværs af grupperne.

Med en fælles indsats nåede borgersamlingens medlemmer til sidst i mål, og fik sat det sidste punktum på de anbefalinger, de har arbejdet på siden august. 

Nu skal anbefalingerne samles sammen og rettes til af en redaktionsgruppe udpeget af borgersamlingen, inden det færdige arbejde kan overrækkes til Kommunalbestyrelsen d. 14. december.

 

Program

Læs sammendrag og se en kort film fra aftenens arbejde med anbefalingerne til kommunalbestyrelsen i programmet nedenfor. 


​Onsda
g den 2. december 2020 – fra klokken 17 til 21

__________________________________________________________________________________

17.00 Velkomst og introduktion

Mødet startede med en kort introduktion til program og status på anbefalingerne, samt formålet for dagens møde. Dernæst faciliterede Zakia en dialog om, hvorfor et sæt fælles færdige anbefalinger er vigtige for borgersamlingens arbejde og hvornår minoritetsudtalelser kan være relevante.

 

17.10 Vision og værdier

Medlemmerne genbesøgte anbefalingernes vision og værdier med en dialog om, hvordan de skulle bruges i forhold til anbefalingerne. Der blev ligeledes givet noter til den gruppe, der skulle skrive dem færdige.

 

17.30 Værkstæder

Borgersamlingens anbefalinger, vision og værdier blev delt ud til de 8 grupper, og således samarbejdede medlemmerne om at færdigskrive deres samlede anbefaling for fremtidens Albertslund.

 

19.00 Kvalificering og eventuelle sten i skoen

Hver gruppe modtog anbefalinger fra tre andre grupper. Dermed blev anbefalingerne cirkuleret rundt, og grupperne fik mulighed for at gennemlæse og bidrage med konkrete rettelser eller kommentarer til tre andre anbefalinger. Formålet var, som på tidligere møder, at minimere risikoen for, at grupperne gik for meget i deres egen retning med anbefalingerne, frem for i borgersamlingens retning. Der blev samlet op på tvivlsspørgsmål og bekymringer i plenum, for at alle medlemmerne så vidt muligt, var tilfredse med de fælles anbefalinger.

 

20.00 Afstemninger

Efter at medlemmerne havde gennemgået kommentarer og rettelser, blev der foretaget en digital afstemning i plenum omkring prioriteringen af alle de konkrete indsatser under hver anbefaling. Desuden blev der foretaget en afstemning om medlemmernes opbakning til den samlede anbefaling.

 

20.30 Hvad sker der nu

Mod mødets afslutning udpegede borgersamlingen hvilke medlemmer, der skal indgå i redaktørgruppe. Gruppen har til opgave at samle anbefalingerne sammen til et endeligt produkt, læse korrektur samt minimere duplikationer i anbefalingerne. Desuden gennemgik facilitatoren deadlines for at give eventuelle minoritetsudtalelser i tilfælde af uenighed med dele af anbefalingen.  

Borgersamlingen blev til slut introduceret til, hvad der skal ske ved overdragelsen af anbefalingerne d. 14. december og hvordan anbefalingerne vil blive behandlet fremadrettet.

 

21.00 Afsluttende refleksionsunde og tak!

Som afslutning på borgersamlingens 6. og sidste møde blev alle medlemmer bedt om, at skrive et ord ned på et stykke pair, som de mente kendetegnede borgersamlingen. Der blev til sidst taget et digitalt gruppebillede af alle medlemmerne.